Substantiv

forhøjning

sted der ligger højere end omgivelserne

I en sætning

  • læreren, der står på forhøjningen ved katederet, kan se ud gennem de øverste ruder

Placering

forhøjning har 1 overbegreb (sted)

Underbegreber

  • bakke: jævnt stigende forhøjning i landskabet bestående a ...
  • banke: forhøjning i landskabet eller i vandet
  • banke: forhøjning på bunden af havet, en flod el. en sø ( ...
  • bjerg: meget stor, ofte spids el. kuplet forhøjning af is ...
  • bump: forhøjning der er anlagt på en vejbane for at få k ...
  • helle: forhøjning på en meget trafikeret vej, omkranset a ...
  • høj: (mindre) forhøjning i landskabet, typisk afrundet ...
  • rev: langstrakt forhøjning i havbunden som medfører lav ...
  • tue: lille, som regel toppet forhøjning i jordoverflade ...
  • vold: aflang forhøjning af opdynget jord, ofte forstærke ...
  • vold: aflang forhøjning af opdynget jord, sten el. andet ...

Egenskaber

Sted, Objekt og Natur