Substantiv
høj (substantiv)
(mindre) forhøjning i landskabet, typisk afrundet ...
I en sætning
- De omgivende marker er nu helt opdyrkede, og højen stærkt tilgroet
- Midt i byen havde de lavet en mægtig høj. På toppen af højen lå det største og flotteste hus
Underbegreber
- elverhøj: (ingen definition)
- galgebakke: sted hvor forbrydere blev henrettet ved hængning ( ...
- gravhøj: kunstig høj af jord el. sten på en gravplads
- jordhøj: (ingen definition)
- oldtidshøj: (ingen definition)
- stenhøj: lille forhøjning i en have, forsynet med sten og b ...
- udsigtshøj: (ingen definition)