Substantiv

bøjning 1

det at bøje i kroppen; det at bøje en legemsdel

I en sætning

  • voksne mennesker skal bukke sig for at komme til at vaske sig ved kummen. Denne bøjning i ryggen giver faktisk et tryk på 600-700 kg på de nederste ryghvirvler

Placering

bøjning har 1 overbegreb (bevægelse)

Egenskaber

Afgrænset begivenhed, Agentiv, Fysisk og Formål