Substantiv

rubin 1

stykke af dette mineral, fx brugt som smykkesten

I en sætning

  • Rubinen på ringfingeren lyste dunkelrød
  • En tredjedel af de rubiner, man finder på markedet i Bangkok -- som er et centrum for slibning af ædelstene -- stammer fra Cambodia

Placering

rubin har 3 overbegreber (smykkestenstenlegeme)

Egenskaber

Artefakt og Objekt