Substantiv

sten 2

stykke af et sådant materiale, fx naturligt foreko ...

I en sætning

  • Jeg har fået en sten i skoen
  • Demonstranterne kastede med sten mod politiet

Placering

sten har 1 overbegreb (legeme)

Underbegreber

  • bjergkrystal: stykke af dette mineral, fx brugt som smykkesten e ...
  • brosten: tilhugget (granit)sten der bruges som belægning på ...
  • byggesten og bygningssten: sten der anvendes til at bygge med
  • dæksten: sten der udgør loftet i en stendysse
  • flintesten: sten af flint
  • grundsten: sten der indgår i en (ældre) bygnings fundament
  • helle: glat, flad sten el. klippeflade
  • kampesten: hel, utilhugget sten, typisk af granit el. gnejs
  • kantsten: aflang sten til kantbelægning
  • klippeblok: stort stykke af en klippe
  • kvarts: sten el. krystal af dette mineral, brugt industrie ...
  • kværnsten: hver af de sten hvorimellem et grovkornet material ...
  • lasursten: sten af dette materiale
  • månesten: sten fra Månen
  • natursten: utilhugget el. groft tilhugget (kampe)sten brugt s ...
  • randsten: hver af de sten der udgør væggen i en stendysse
  • rullesten: sten der er blevet afrundet af bølgeslag el. af at ...
  • sandskorn: meget lille sten der sammen med andre, tilsvarende ...
  • skærve: lille, kantet sten der er fremkommet ved knusning ...
  • slibesten: flad, ru sten af sandsten, skiffer e.l., brugt til ...
  • slutsten: den øverste sten i midten af en bue el. hvælving, ...
  • smutsten: mindre, flad sten der er velegnet til at slå smut ...
  • smykkesten og sten: mineral el. bjergart som forarbejdes til et smykke
  • sten: stor sten der anbringes et bestemt sted som monume ...
  • trædesten: (flad) sten til at træde på, fx i en græsplæne el. ...

Egenskaber

Natur og Objekt