Substantiv

gravstele

flad, opretstående sten på en grav

I en sætning

  • På en ægyptisk gravstele i Berlin, antagelig fra ca. 1300 f.K., kaldes solen 'den førstefødte Guds søn'

Placering

gravstele har 3 overbegreber (sten → sten → legeme)

Egenskaber

Natur og Objekt