Substantiv
klokke 4
kuppelformet, hul metalgenstand som kan frembringe ...
I en sætning
- klokkerne bimler til gudstjeneste søndag formiddag
- formanden har åbnet mødet ved at ringe med sin klokke
- Ding-ding. Et lille bundt klokker fortæller, at der er kunder i blomsterforretningen
Underbegreber
- dirigentklokke: klokke som en dirigent bruger i forb. med sin lede ...
- kirkeklokke: stor klokke, som regel ophængt i et kirketårn, hvo ...
- kobjælde og koklokke: klokke som man hænger om halsen på en ko for at ku ...
- malmklokke: (ingen definition)
- messingklokke: klokke af messing
- skibsklokke: ophængt metalklokke der på et skib bruges til at g ...
- skoleklokke: klokke el. anden anordning på en skole hvormed der ...
- stormklokke: særlig stor klokke (i en kirke el. et rådhus) som ...