Substantiv
primærperson
person som har et særligt ansvar for en anden pers ...
I en sætning
- Jeg har kendskab til mange fædre og mødre, der er gode, fuldgyldige primærpersoner for deres børn og jeg har også kendskab til mange fædre og mødre, der ikke er det
- Ved besøget modtages barnet af dets primærperson, som orienterer om børnehuset Grankoglen, viser rundt og besvarer spørgsmål
- Efter morgenmødet går jeg ind hos de beboere, jeg er primærperson for og tilrettelægger dagen sammen med dem