Substantiv

strigle (substantiv 2)

stridbar el. rapkæftet kvinde

I en sætning

  • Hun er kold, fordi hun er barsk og ukvindelig. Hun er en strigle, der trænger til et rap med pisken

Placering

strigle har 5 overbegreber (dame → person → væsen → dyr → organisme)

Egenskaber

Menneskelig og Objekt