Substantiv

bytte (substantiv 5)

person der rammes af død el. ulykke

I en sætning

  • Han blev flammernes bytte, da han ville redde sin søster og sin hund ud af det brændende inferno

Placering

bytte har 4 overbegreber (personvæsendyrorganisme)

Egenskaber

Menneskelig og Objekt