Substantiv

grin 1

det at grine; ubehersket, højlydt latter

I en sætning

  • Drengene omkring mig var ved at knække sammen af grin. Tårerne trillede ned ad kinderne på dem
  • Nu skal danskerne til revy og have sig et godt grin!

Placering

grin har 1 overbegreb (handling)

Egenskaber

Dynamisk og Agentiv