Substantiv

ruinby 1

forfalden, ubeboet by (fra oldtid el. middelalder)

I en sætning

  • Gravrøverierne og plyndringerne af de hundredvis af templer og ruinbyer i områderne er værre end nogensinde

Placering

ruinby har 2 overbegreber (by → område)

Egenskaber

Sted, Objekt og Artefakt