Substantiv

munding 2

åbning på en rørformet genstand

I en sætning

  • [Betjenten] kiggede lige ind i mundingen på en sværtkalibret revolver
  • De vellugtende blomster har krukkeformet krone med ganske snæver munding

Placering

munding har 2 overbegreber (åbning → sted)

Egenskaber

Artefakt, Objekt og Del