Substantiv

snøre (substantiv 2)

snor el. læderstrimmel der bindes i en sløjfe el. ...

I en sætning

  • Når De trækker i de to snører på én gang, lukkes pungen let op og i

Placering

snøre har 2 overbegreber (snor → genstand)

Egenskaber

Artefakt og Objekt