Substantiv
pragt 1
kostbar, luksuriøs genstand
I en sætning
- Det [: maden] var ikke et overflødighedshorn af overdådigheder. Det var bare så utrolig lækkert alt sammen
- Aksel Jørgensen kan fremvise pragtstykker i dolke, økser og knive, der ikke er til at skelne fra klenodierne på Nationalmuseet