Substantiv
sejrherre
person der har vundet en krig, en sportskonkurrenc ...
I en sætning
- En ny fase af borgerkrigen var brudt ud. Den kostede Pompeius livet og varede til 45, hvor Cæsar stod som sejrherre
- [cykelløbet] blev en dansk triumf, da sejrherren hed Rolf Sørensen
- Højrefløjen i svensk politik blev valgets store sejrherre