Substantiv

hule (substantiv 4)

lille, hyggeligt (mørkt) værelse hvor en person bo ...

I en sætning

  • Vi bøjer hovedet og går ind i organistens hule oppe i anden sals højde i Vor Frelsers Kirke på Christianshavn

Placering

hule har 4 overbegreber (opholdsrum → rum → bygningsdel → del)

Egenskaber

Bygning, Objekt og Del