Substantiv

hule (substantiv 2)

lille, lukket rum som børn bygger (af fx grene, br ...

I en sætning

  • Pigerne .. havde flyttet rundt på møblerne i stuen og bygget hule under spisebordet

Placering

hule har 2 overbegreber (rum → sted)

Egenskaber

Bygning og Objekt