Substantiv

hule (substantiv 1)

hver af de to fordybninger i ansigtet som øjnene s ...

I en sætning

  • hans kuglerunde udstående øjne i hans ophidsede fjæs truede med at trille ud af deres huler

Placering

hule har 2 overbegreber (fordybning → sted)

Egenskaber

Natur, Objekt og Kropsdel