Substantiv

oldtidslevn 1

genstand fra oldtiden, fx fundet i jorden i en gra ...

I en sætning

  • ploven [gik nu] dybere, og der begyndte at dukke oldsager op i pløjelaget
  • kong Frederik VII var dybt optaget af oldtidslevninger. Han ledte efter dem og spekulerede over dem

Placering

oldtidslevn har 2 overbegreber (fundgenstand)

Egenskaber

Artefakt og Objekt