Substantiv

intrige

snedig el. ondskabsfuld adfærd der har til formål ...

I en sætning

  • I de første år af hendes regeringstid var der intriger, hofsladder, småskandaler og flere attentatforsøg mod hende

Placering

intrige har 2 overbegreber (adfærd → handling)

Egenskaber

Uafgrænset begivenhed og Agentiv