Substantiv

flænge (substantiv)

smal, aflang revne frembragt af en skarp genstand, ...

I en sætning

  • Aksel havde en gabende, dyb flænge i panden
  • Tom får en lille flænge i sin skjorte, da han sidder fast i en tjørnehæk

Placering

flænge har 3 overbegreber (revne → åbning → sted)

Egenskaber

Natur, Objekt og Del