Substantiv
håndvåben
våben der føres og betjenes med hånden
I en sætning
- tyskerne afleverede deres håndvåben, som lå i en stor dynge på asfalten: revolvere, bajonetter, håndgranater
Underbegreber
- bue: jagt- el. krigsvåben bestående af en bøjelig (træ) ...
- hellebard: langskaftet hug- og stikvåben der er forsynet med ...
- hugvåben: våben som man kan tilføje modstanderen hug med
- granat og håndgranat: våben til nærkamp som kastes med hånden, og som be ...
- håndskydevåben, skyder og skydevåben: skydevåben som kan bæres og betjenes af én person, ...
- knojern: stykke jern med huller til fingrene, beregnet til ...
- lanse: kaste- el. stødvåben i form af et langt, kraftigt ...
- pike: op til 6 m langt, lanselignende våben
- sabel: hugvåben bestående af en lang, bred, let krummet k ...
- slagvåben: våben der bruges til at slå en anden person med
- spyd: våben el. jagtredskab der består af et langt, tynd ...
- stikvåben: våben som man kan tilføje modstanderen stik med
- stridsøkse: økseformet våben til brug i væbnet kamp
- stødvåben: våben med en spids som man støder mod modstanderen