Substantiv

beundrer 2

person (især mand) der gør kur til en anden person

I en sætning

  • I 1. g havde Camilla en beundrer, som begærede hende. Hun fik kærestebreve og blev inviteret til te

Placering

beundrer har 4 overbegreber (person → væsen → dyr → organisme)

Egenskaber

Menneskelig og Objekt