Substantiv

tin 3

sølvhvidt, blødt metal der ikke er særlig reaktion ...

I en sætning

  • Ca. 3000 f.Kr. lærte man [på Balkanhalvøen] at blande tin i kobberet og fik herved et hårdere metal, bronze

Placering

tin har 4 overbegreber (metal → grundstof → stof → masse)

Alignering

Det Engelske Wordnet har begreber der svarer til det Danske:
  • → (Engelsk) tin, Sn og atomic number 50: a silvery malleable metallic element that resists corrosion; used in many alloys and to coat other metals to prevent corrosion; obtained chiefly from cassiterite where it occurs as tin oxide

Egenskaber

Substans